mandag den 20. oktober 2014

Frikadeller


3-4 personer

400 g hakket svinekød
20 g havregryn
20 g hvedemel
1 æg
40 g fintrevet løg
ca 2 dl mælk
10 g salt
ca 1/2 tsk peber

Rør kødet med salt
Tilsæt havregryn, mel, løg, æg og peber
Rør farsen sammen 
Tilsæt mælk lidt ad gangen
Lad farsen stå  i køleskab ca 1 time
Rør evt mere mælk i
Smelt fedtstof på stegepanden
Form med en ske dyppet i vand frikadellerne ( så hænger farsen ikke fast i skeen)
Steg dem gyldne på stegepanden  ca 10 min

Frikadellerne kan også brunes på panden, og steges færdige i ovnen ved 150° 

Tarteletter med høns i aspargs

3-4 personer

4 kyllingebrystfiletter(ca 450g)
1 ds aspargssnitter
1/2 hønsebouillonterning
Evt lidt blade fra selleri eller persillerod

50g smør/margarine
4 spsk mel
ca 5dl suppe
1/2 dl piskefløde
salt
12 tarteletter

Kom kyllingbrysterne i en gryde
Tilsæt vand og aspargsvand kog op, fjern evt skum
Tilsæt bouillon og evt bladgrønt
Lad kødet småkoge ca 20 min, til kødet er75grader


Tag kødet op og lad det afkøle
Si suppen
Smelt fedtstof i en gryde
Pisk mel ud i fedtstoffet
Tilsæt suppe ad flere gange
Pisk klumpfri, og kog op efter hver tilsætning af væske
Tilsæt fløde
Smag til med salt
Skær kødet i tern
Kom kødet og aspargsene i sovsen
Rør forsigtigt fyldet i sovsen
Kog sovsen op
Varm tarteletterne i ovnen efter anvisning på pakken
Fordel fyldet i tarteletterne

Tips: er der overskud at fyld, kan det bruges som fyld i butterdejspakker/butterdejsstang.

tirsdag den 14. oktober 2014

Hønsekødssuppe

3-4 personer
Grundsuppe:
1 hel kylling eller suppehøne ca 1400g
1 oksekraftben
ca 200g selleri i stykker
2-3 gulerødder
1-2 persillerod
1 porre
evt suppevisk ( top fra selleri,porre og persillerod bundet sammen med en snor)
ca 1spsk salt

Skyl kyllingen/hønen i koldt vand, se efter urenheder indeni
Læg kyllingen/hønen og oksebenet i i gryde dæk med vand
Kog op , fjern skummet
Tilsæt grøntsager, suppevisk og salt
Kog videre under låg ved svag varme i 1,5-2 timer
Tjek med en gaffel at låret let løsner sig (så er kyllingen mør)
Tag kyllingen op
Tag grøntsagerne op
Læg et viskestykke i en si og si suppen



Hæld ca 2L grundsuppe i en gryde
Tilsæt 1-2 gulerødder,1 persillerod  og ca 100g selleri i tern
Tilsæt 1 porrer i tynde strimler (brug den lyse del af porren)
Kog grøntsagerne møre i suppen
Smag suppen til med salt
Hæld ca 500-600g kødboller og melboller i suppen
Varm suppen op til kogepunktet, må ikke koge, når bollerne kommer op til overfladen er de varme
Spis et godt stykke brød til

Tips: Kyllingkødet pilles af benene, skindet kasseres.Kødet kan bruges til tarteletter, ekstra grundsuppe anvendes til  fx høns i asparges. Grøntsagerne fra kogningen kan blendes og blandes med grundsuppe, tilsæt friske grøntsager i tynde strimler lidt fløde og kog mør.

mandag den 13. oktober 2014

Risengrød med kanel

3-4 personer

1,5 L mælk
2 dl grødris
1/1 tsk salt

En klat koldt smør
Sukker smagt til med stødt kanel




Brug en gryde med tyk bund,smør gryden indvendigt med olie eller smør ( grøden brænder ikke så nemt på)
Hæld mælken i gryden og kog op
Drys risene i under omrøring
Lad grøden koge med låg på ved svag varme 45-50 min
Rør jævnligt i grøden
Når grøden er tilpas tyk, røres salt i

Spises med en klat smør og kanelsukker (hvidt sukker smagt til med stødt kanel)
Smager godt med saftevand eller hvidtøl (nisseøl) til



Øllebrød med hvidtøl


3-4 personer

500 g mørkt rugbrød (eller med kerner)
ca 7 dl vand
2 hvidtøl (nisseøl)
1/2 dl blandet frugtsaft (ikke opblandet med vand)
100 g farin
70 g sukker
Kold mælk eller flødeskum



Bræk brødet i små stykker, kom det i en skål
Hæld vand, saft,øl, farin og sukker over
Lad stå i blød til næstedag
Kog grøden op, rør eller pisk brødet ud
Lad koge ved svag varme i ca 1 time, til grøden er blank
Rør jævnligt så grøden ikke brænder på, tilsæt mere vand hvis grøden bliver for tyk
Smag evt til med mere farin
Spis grøden mad kold mælk eller flødeskum


Tips: En god måde at få brugt rugbrødsrester og endeskorper. Brug gerne en stavblender istedet for et piskeris, så er det nemmere at få klumperne ud.
Prøv osse til tilsætte lidt økologisk appelsinskal eller citronskal under kogning

Karbonader med gulerod

3-4 personer

500g hakket kalv/svinekød
2 revne gulerødder
1-2 tsk hakket persille
2 æg
ca 60 g rasp eller knuste tvebakker
1 tsk groft salt
1/4 tsk groft peber
olie/smør til stegning






Bland kødet med gulerod og persille
Form 3-5 karbonader
Slå æggene ud i en dyb tallerken og pisk dam samen
Bland rasp med salt og peber
Vend karbonaderne først i æg, derefter i rasp
Varm olie og smør op på stegepanden
Når smørret er bruset af, brunes karbonaderne på begge sider ved kraftig varme
Skru ned for varmen og gennemsteg karbonaderne
Karbonaderne er færdige kødsaften er klar


lørdag den 11. oktober 2014

Kylling på persillebund

3-4 personer

1 hel kylling ca 1300g
1 håndfuld frisk persille (eller 3spsk frossen)
1/2 håndfuld frisk oregano (eller 1 spsk tørret)
6-8 fed hvidløg i skiver
olie
salt, peber

Forvarm ovnen ved 190°
Kyllingen deles på langs i to( Skær ned gennem brystben, derefter langs rygben)
Fjern evt urenheder
Del de to halvdele i to ( skær der hvor lår og bryst deler)
Krydderurterne skylles og fordeles i et ildfast fad
Drys hvidløg over
Læg kyllingestykkerne i fadet
Pensel kyllingen med olie og drys salt og peber over
Hæld vand ved, så det dækker krydderurterne
Sæt fadet i ovnen ved 200° ca 45 min
Er skindet ikke sprødt skru evt op for temp de sidste 10 min
Si skyen fra til sauce
Sauce:
Ca 4dl stegesky/vand
ca 25g olie
ca 2 spsk mel
ca 1/2 hønsebouillonterning
evt lidt fløde
kulør, salt
1 knivspids sukker


Olien røres med mel  til en "smørbolle"
Hæld  skyen i en gryde, pisk "smørbollen" ud i skyen
Tilsæt kulør
Lad koge et par min
Smag til med salt, sukker og evt fløde

Tips: er der kylling i overskud, så pil kødet af og brug det i burgerboller eller i en kold eller varm pastaret